Afsted til Tokyo

Det skal så absolut ikke være nogen hemmelighed at Tokyo, den store japanske metropol, længe har stået blandt de allerøverste på ønskesedlen – En by man lige skulle tage tilløb til, eller måske snarere spare sammen til, for vi havde, som så mange andre, også en masse fordomme om et voldsomt prisniveau, en lukket befolkning, og en by hvis størrelse allerede på forhånd virkede fuldstændig uoverskuelig  – Men alle de fordomme kunne vi heldigvis roligt pakke væk, for det var bestemt ikke den by vi mødte – Tværtimod!

Måske fik vi allerede et tegn i Kastrup lufthavn, om at vores tur var velsignet med en solid spandfuld god karma, da vores economy sæder på Qatar Airways til Doha, med et trylleslag blev lavet om til nogle helt andre på den anden side af gardinet…endnu engang 1000 tak – Det kan man godt vænne sig til, sådan at sidde der i den store brede hynde,der kunne justeres efter alle kunstens regler, helt ned i full flat bed, en 17 tommer tv skærm foran sig og en allesteds værende stewardesse der konstant stod klar til at modtage ordre på hvad man nu end måtte ønske sig…fra baren og menukortet vel at mærke.

 

Doha er det noget af en brat opvågning at komme ud af maskinen, for selv om klokken kun er ca. 5 om morgenen, bliver vi mødt af en væg af varme på 42 grader, tør slet ikke tænke hvor varmt der må være midt på dagen i juli måned i Qatar.

Vi havde dog kun en kort transit på en times tid i Doha, inden vi igen satte måsen i et flysæde, denne gang dog tilbage hos ”pøblen” på enconomy class. Det var dog ikke så tosset endda, på ruten mellem Doha og Tokyo, fik vi mulighed for at prøve airbus fabrikkens nyeste skud på stammen nemlig A350eren.

Et fly der skal tage kampen op med Boings dreamliner på et hastigt stigende marked for mellemstørrelse langdistance fly – Og det må man give dem på fabrikken i Toulouse, det er sgu et rigtig godt produkt de der har fået skruet sammen, god plads og ingen entertainment boxe under sæderne, vinger der både giver god brændstof økonomi og letter ved turbolens, masser af frisk luft og duften af ny flyver er nøjagtig lige så lækker som duften af ny bil, så de cirka 10 timer fra Doha til Tokyo Haneda går faktisk forbløffende hurtigt.

Vi lander som sagt i Tokyos Haneda lufthavn, og det er der flere fordele i. Den vigtigste er dog helt klart   beliggenheden, kun ca. 20 km syd for Tokyo centrum, som gør at transporten til og fra lufthavnen kan klares på kun 45 minutter med offentlig transport, hvor man skal beregne minimum det dobbelte til Tokyos største internationale lufthavn Narita.

Vi lander sidst på aftenen, hvor man fornemmer lidt at Haneda er gået på vågeblus. Der er i hvert fald ikke ret mange mennesker, og i løbet af ingen tid er vi igennem paskontrollen og har fået vores baggage. Man kan tage både tog, bus og taxa ind til byen. Vælger man toget skal man skifte undervejs, tager man en taxa er den dyr, så vi vælger sidste løsning og hopper på en lufthavns bus. Som med alt andet i Japan er også lufthavns busserne et stilstudie i både service og punktlighed. En venlig mand overrækker, med den reglementerede tohåndsfatning og buk, vores busbilletter på kontoret i ankomsthallen og sender os afsted ud til busholdepladsen.

Her tager de næste venlige mænd over og sørger for at vores baggage bliver lastet ombord på bussen iført kuffertmærker og plads reservation. Bussen, der skinner som en nyslået femmer, afgår selvfølgelig på sekundet og ankommer ligeledes, på Shinjuku station, på den præcist angivne tid hvor to nye høflige herrer sørger for at alle i god ro og orden får udleveret deres respektive baggage fra bussen – Præcist, snorlige og Velkommen til Japan!!

Fra Shinjuku station er der kun få minutters gang til vores hotel, Hilton Tokyo. Heller ikke her er der nogen slinger i valsen, lynhurtig check in og få øjeblikke senere er vi på vores lækre værelse, lige oppe under skyerne.

Med Hilton hotellerne gå man bare aldrig galt i byen, det er altid super pæne og velplacerede hoteller – og når man så garnere dette med japansk akkuratesse og høflighed, har man et produkt der er svært at toppe. Prisen var endda også ganske fornuftig.

Nu har vi jo desværre ikke så mange dage til rådighed i Japan, så alle dagene er nøje planlagt. Dag et starter med lidt praktiske ”indkøb”. Vi snupper hotellets shuttle bus de to minutter op til Shinjuku station. Første indkøb er et ”Suico Kort” til Metroen…eller metroerne skal man vel snarere sige. Med sådan et kort kan man frit bevæge sig omkring, det gælder både tog, metro samt busser, og så bare fylde penge på efter behov, lidt som vores eget rejsekort – Og skulle man have penge til overs på kortet inden afrejse fra Japan refunderes dette jo selvfølgelig, sammen med det depositum man har lagt ved anskaffelse. Selve kortet købes enten på billetkontoret på de større stationer, eller i særlige automater.

Men der skal købes mere tog. Vi skal jo også et par dage til Hakone, et fantastisk termisk naturområde lidt uden for Tokyo, og det skal der købes billetter til og fra, samt et Hakone free pass til al transport i området men mere om det senere.

Selve Shinjuku stationen er jo noget af et sted i sig selv. Her passerer lige under 4 millioner passagerer igennem…Hver dag vel at mærke. Det er som gigantiske hære af mørkhårede mennesker der kommer væltende, først fra højre og så fra venstre…men igen som med alt muligt andet i Japan…i god ro og orden.

Og så var det ellers lige på hovedet ud i byen. Vi startede lidt blødt med at udforske vores egen bydel Shinjuku. Her er masser af liv, lysreklamer og alverden mylder, og for os der ikke har set så meget af Tokyo endnu er vi nemme at imponere, ja hvem ville ikke blive det hvis man havde Godzilla rendende rundt i bybilledet.

Vi bliver alligevel enige om at være lidt mere eventyrlystne, og tager toget ud til den super hyggelige Shimokitazawa bydel der er kendt for sine mange genbrugsbutikker og hyggelige cafeer. Nu skulle man tro at den slags butikker hørte til i den billige ende af skalaen, men nej der tager man fejl. Godt nok er det meste af tøjet de fine mærker, men om det så igen skal retfærdiggøre de temmelig ublu priser skal jeg lade være usagt. Hyggen kan man dog ikke tage fra dem, og stedet er bestemt et besøg værd.

Efter et par timer tager vi tilbage til centrum, for at besøge et lille ”farmers/hjemme snedker” marked ikke så langt fra Shibuya stationen, en anden af Tokyos helt store knudepunkter. Vi er jo nye i byen, en smule jetlaggede og har ikke helt fundet ud af byen verdenshjørner endnu, så vi må spørge lidt om vej fra de lokale, der dog ikke helt kender stedet vi søger.

En nydelig japansk herre i jakkesæt, vover dog pelsen og peger os bestemt…..den forkerte vej….Noget han dog bitterligt kom til at fortryde. I Japan tager man nemlig ansvar for sine handlinger, og da det 10 minutter efter vores møde går op for den stakkels mand at han har sendt os i den gale retning, ja så tager man affære og retter op på sin fejl…..i løb.  Kampsvedende indhenter han os, og undskylder prustende og stønnene for sin brøde, og får vendt os rundt og denne gang sendt os i den rigtige retning.

Og så hører det bestemt også med til historien at temperaturen i Tokyo om sommeren for det meste ligger et pænt stykke over de 30 grader og at luftfugtigheden ligeledes ligger på den forkerte side af 10.000. Den slags ansvarsfølelse for sine handlinger havde man i hvert fald aldrig mødt i København, her havde man nok i stedet grinet af den idiot af en turist man skulle sende i retning af den lille havfrue, men i stedet fik peget i retning af Køge torv…Vi kunne lære noget!

Vi finder markedet som er rigtig fint, men ikke så stort og hurtigt overset. Undervejs møder vi mere af det helt specielle Tokyo, hvor ingen f.eks syntes det er underligt når 4 gokarts kommer kørende med folk udklædt som Disney figurer….

Vi bruger resten af dagen i og omkring Shibuya, hvor det vrimler med spændene forretninger, små gader, Manga (Japansk tegneserier) udklædte unge mennesker, ja mennesker i det hele taget. Indtrykkene er næsten uendelige, og da vi endelig sidst på eftermiddagen ender tilbage på Hilton, med 20 kilometer i benene er der ikke mere gas på ballonen. Det bliver til en interimistisk middag på værelset og så ellers på hovedet i seng!

Dagen efter gik turen videre mod Hakone, men mere om det og mere om Tokyo i de næste afsnit….

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*