På udflugt med Japanerne…

Mindre end 100 kilometer fra Tokyos centrum, finder man et af de mest elskede og velbesøgte udflugts mål i hele Japan, nemlig Hakone. Her søger byboerne ud om sommeren for at få lidt frisk luft i højderne,en kogende ”skrubbetur” i en Onsen og en ekstra chance for at lufte sommerhatten i den storslåedenatur som Hakone er så berømt for.

Igen, fristes man næsten til at sige, forstår japanerne at levere på et ualmindelig højt plan og det er fra første togfløjt.

Vi har efterladt det meste af vores baggage på Hilton Tokyo, som vi jo skulle returnere til et par dage senere, og har samlet os sammen i en stor sports taske til de næste to nætter ude i det blå.

Der er to muligheder for tog mellem Tokyo og Hakone. Enten kan man tage det almindelige bumletog som stopper ved samtlige stationer undervejs på turen til Odawara, porten til Hakone, eller man kantage Romance toget hvor man mod gebyr kører i luksus tog og kan nøjes med et par enkelte stop. Vi valgte det sidste og det kan anbefales.

Ind på Shinjuku stationen rullede noget der lignede Shinkansen, det berømte japanske højhastigheds tog. Vi kunne kigge ind i toget og se hvordan en mindre hær gik i gang med rengøringen af den, sikkert iforvejen velpudsede vognstamme, for japanere sviner simpelthen ikke, og vi kan se hvordan de med et snuptag vender alle sæder, så alle passagerer kører forlæns. De bliver selvfølgelig ikke vendt som man
ville gøre i resten af verden, hvor alle så ville sidde lige ”straight” forlæns – Nej her bliver de, med vanlig japansk sans for detaljen, vendt lidt skråt, så også gangsædet har et fint vue ud af vinduet.

Det er en fin tur, hvor vi ikke er mange ombord og hvor en togstewardesse ca. hver 5 minut kommer forbi med en lille vogn og mod betaling frister med alt fra lune nudel retter, sushi og kolde colaer – Jo der bliver sørget godt for os mens det smukke landskab passerer forbi.

I Odawara skifter vi tog, til noget der mest af alt mindede om et veteran tog – Hurtigt og super nemt skifte, til den modsatte side af perronen – Og så går det ellers opad.

Det gamle tog, som selvfølgelig alderen til trods står snorlige, zigger og zagger sig op gennem det bjergrige landskab. Her står skoven tæt og overalt blomstrer kæmpe hortensiaerne som enorme farve eksplosioner, alt imens vi først kører forlæns, for så at køre bagelæns…

Vi skal bo i Gora, endestationen for Hakone toget, og den største af de små byer i området. Vi checker ind på Hotel Merville, et rigtig fint 3 stjernet hotel, med egen onsen. Værelset er stort, og med europæiske senge, noget man lige skal huske at checke inden man booker sine hoteller i Japan generelt. ”Følsomme” europæiske rygge har det lidt svært med at ligge nærmest direkte på gulvet, som man gør i et japanese style room.

Alle er sultne og vi går på jagt efter lidt sen frokost. Flere steder har vi set skilte mod ” Ninja Cafe Fuma” og det skal prøves. Lad det være sagt med det samme, her går man ”all in” på temaet, og hvad stedet ikke har i størrelse, havde de så sandelig i karisma. Al personalet var klædt på til opgaven, fuld Ninja dragt/maske og mens maden blev tilberedt med både ”Hong Kong hug og cirkelspark”, kunne man lige smutte ind i et tilstødende lokale og kyle med kastestjerner og ninjasværd efter plakater af ondt udseende skurke. Fantastisk koncept, der i den grad burde give anledning til bekymrede miner hos de amerikanske fastfood kæder, for hvem ved hvornår ”Ninja Cafe Fuma” går globalt……

Efter frokost botaniserer vi lidt i Goras fine park anlæg, og heller ikke her er noget overladt til tilfældighederne. Alle vækster står så perfekt nippede, klippede og arrangerede, at selv en flok plante ignoranter som os 3 kan blive imponerede.

Vi har jo som sagt anskaffet os hver et Hakone pass der giver os fri transport rundt i hele området, ja faktisk helt ned til Gotemba og det store Premium Outlet. Den slags kunne vi jo ikke lade vores næser gå forbi, så resten af eftermiddagen bliver der shoppet igennem, stærk hjulpet af et kæmpe udvalg, gode tilbud og en svag lokal valuta. Som en ekstra bonus har man fra Gotemba Premium Outlet måske en af
de flotteste udsigter til Mount Fuji i hele Japan. Desværre lå vulkanen gemt bag skyer denne eftermiddag.

Et kort sekund fik vi dog en lille fornemmelse af hvor majestætisk Mount Fuji tager sig ud herfra. For ud af det blå, med den nedgående sol som baggrund, kom pludselig bjergets sokkel til syne, og selvom det kun var soklen, kunne man tydeligt fornemme hvorfor Mount Fuji har fået så ikonisk en status.

Med fyldte poser er vi tilbage på hotellet først på aftenen. Aftensmad bliver der ikke meget af, da der ikke er mange restauranter i Gora…I hvert fald ikke mange der ikke lukker tidligt, eller har plads hvis man ikke har bestilt bord i forvejen, eller som os har temmelig svært ved at blive enige om hvad man har lyst til – Så det bliver ”picnic” på hotel værelset og thank heaven for seven eleven….

Har man nogensinde gået og funderet over hvordan det må være for en hummer at blive kogt levende, skal man bare tage i japansk Onsen bad – Og alle hoteller med respekt for sig selv i Hakone har selvfølgelig en Onsen i kælderen og vores hotel er ingen undtagelse.

Der skal ikke herske tvivl om at vi, ikke alene så godt ud, men også stod knivskarpe, i hver vores, til legligheden udleverede kimonoer, med matchende plastik kurve til private fornødenheder over armen og farvestrålende tøfler af samme materiale på fødderne – Sådan ser man ud, når man er helt klar til en tur i ”suppegryden” i kælderetagen.

I Japan tager man sit bad meget alvorligt og det er et helt rituel man skal igennem, inden man får lov at stikke tåen i det kogende bassin. Først gælder det om at grund skrubbe sig i en af de mange små bade båse, hvor man enten stående eller siddende, kan give sit legeme den helt store tur med vand og sæbe. Og så går det løs.

I Danmark er vi jo om sommeren vandt til RIGTIG koldt badevand ved stranden, og til at man i små etaper får listet sin krop ned i det is afkølede hav. Det er fuldstændig det samme i en Onsen…Bare med kogende vand i stedet – Og skulle bare en enkelt lille bakterie fra, den føromtalte afsæbning, have overlevet, ville den ikke have en ”kinamands” chance i Onsen bassinet, for det er varmt…RIGTIG varmt….Heldigvis er det dejligt når først man kommer under, præcis som ved stranden i Danmark om sommeren. Bassinerne ligge halvt inde og halvt udenfor og ideen omkring at plaske rundt i kogende vand med udsigt til en stjerne himmel kan faktisk ikke anbefales nok….

Man sover godt ovenpå sådan en kombination af kogende vand og jetlag, så dagen efter vågner vi tidligt og helt klar til den store ”klassiske” Hakone rundtur.

Fra toppen af Gora hopper vi på toget, og nærmest lodret kører vi op til den store kabinelift station. Der er god plads i toget, for vi er afsted før det første tog med dagsturister fra Tokyo er ankommet. Vi kan gå direkte ind i den første kabine uden kø, og så let var det helt sikkert ikke gået hvis vi var kommet bare en halv time senere.

I første kabine har vi selskab af 4 ældre japanske damer, alle iført den, for japanske kvinder, reglementerede sommerhat og matchende handsker…man skulle jo nødigt gå hen og antage bare den svageste antydning af solens stråler. Nej i Japan og velsagtens det meste af asien, gælder det om at være så hvid som muligt.

Søde er de, og ivrigt peger de Mount Fuji ud for os, mens vi stille svæver over det spænende først skovbeklædte, og senere vulkanske område som gør Hakone. Første stop, står i det vulkanske tegn og der er fint kig til hele det aktive område, og ”duften” af svovl (Prut!!) hænger tungt i luften, så efter et hurtigt vue, suser vi videre nedad igen med næste svævebane mod en helt anderledes attraktion.

Splitte mine bramsejl og så til søs….at inkluderer en sejltur over den smukke Lake Ashi giver jo rigtig god mening, men hvem var det lige der kom op med ideen om at det skulle foregå på et pirat skib. Igen må man tage sommerhatten af for det japanske underholdnings gen. Hvis man bliver enige om pirat skibe, så skal i ”saftpeterknusemig” få pirat skibe og det i størrelsen 1 til 1.

Det er da også med en vis ærefrygt og angst for en kølhaling vi går ombord på det gode skib Victory, hvor det da også godt kan minde lidt om et søslag, at få den bedste plads ombord …..For der skal tages billeder, MANGE billeder. Havde man fået en krone for hver selfie der blev taget på bare denne lille 35 minutters sejlads, havde man med 100% sikkerhed kunne lukke statsgælden på hele det afrikanske kontinent!!

Vel i land igen i Motohakone-Ko er det vel på sin plads at takke guderne for at have overlevet søslaget og de svingende selfie stænger. Vi går de ca. 400 meter til den ualmindeligt smukke Hakone Jinja Shrine og det lille tempel ved siden af.

I templet bliver der skrevet bønner til guderne på små træplader, som efterfølgende hænges op på templets ydervægge – inden man, helt ifølge drejebogen, tager plads i køen for at få taget sit billede foran det smukke træshrine omkranset af skov og med udsigt over søen…..Og det venter man gerne længe på, når man er Japaner med hang til narcissisme…

Vi snupper en velfortjent kold drink i byen, mens vi morer os over de mange sommerhats klædte lokale, der vimser rundt alle vegne. Japan er et fantastisk sted at kigge på mennesker, for de er altså ikke helt almindelige, og det er sagt med den allerstørste kærlighed og tak for fantastisk underholdning.

Fra søen tager vi først bussen og derefter toget til Hakones open air museum for moderne kunst. Denne smukke skulptur park vil kunne matche, ja måske endda overgå, vores eget Louisiana any day. En fantastisk kunstsamling og i omgivelser der får en til både at tabe næse og mund.

Vi skal nok lade være med at kaste med navne på de mange kunstnere der er repræsenteret her, men lad os bare konstaterer at der i hvert fald ikke mangler nogen. Parken er så helt eminent arrangeret og det er fantastisk at se hvordan hver af de mange skulpturer nænsomt har fået sin helt egen helt specielle plads, hvor de hver især viser sig frem for deres allerbedste side.

Skal man hive bare et enkelt værk frem må det være Thoshiko Horiuchi MacAdams Knitted wonder, et gigantisk hjemmestikket ”mismask” af grydelapper. En eksplosion af farver og en legeplads for børn og barnlige sjæle, der her kan klatre, gynge eller på anden vis tage del i kunsten. Kort sagt er museet bare et ”must” hvis man er på de kanter, og der er 100% garanti for en stor oplevelse.

Skulle alle de højkulturelle sanseindtryk have givet en smule appetit, kan det anbefales at snuppe en burger hos en af museets naboer, ”Woodys” cafe bar. Ikke fordi burgerne egentlig var helt fantastiske, men bare fordi man ikke kan lade være med at blive glad i låget af cafeens gennemførte ”Toy Story” tema.

Sidst på eftermiddagen når vi endnu en tur i hotellets Onsen, og senere lykkedes det os faktisk også at finde en restaurant der har plads til os. Maden er japansk, og lad os bare sige det som det er; En af os havde måske lidt svært ved at finde ud af rækkefølgen og måden maden skulle indtages…hvis man tolke ud fra de mange fnis der kom fra personalet, og en af os skal måske også øve sig lidt ekstra i at spise med pinde…Men lad nu det være, for det smagte fint.

Den følgende morgen er vi igen tidligt ude af fjerene, da vi skal retur til Tokyo. Hakone har været en kæmpe oplevelse, og det er tre velkogte, kulturelt mættede og alment begejstrede rejsende der sætter sig til rette i toget, på vej mod endnu tre hæsblæsende dage i fantastiske Tokyo.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*