Montenegro – Høje bjerge og dybe canyons – del 2

Den sorte sø ”Crno Jezero”

Lige så fladt Danmark er, lige så grupperet er Montenegro. Den lille hvide Polo er på overarbejde, som vi ”kæmper” os op mod Zabljak, den højeste beliggende større by på Balkan.

Men det er sliddet værd syntes vi, ved ikke hvordan Poloen har det, men luften og den ene udsigt efter den anden er ikke til at tage fejl af. Skilt ved Tara Canyon

Afstandene i Montenegro jo ikke enorme og på cirka 3 timer når vi fra Kotor til Zabljak. Vi på forsædet har nydt det smukke landskab og Balkan grand prix musik i radioen, mens teenageren på bagsædet har en dyb oplevelse med ”Gladiator” på seagaten. (Vores transportable fuldstændigt uundværlige trådløse video bibliotek, (se under rejsetips, at rejse med børn). 

Morgenmad i Sun Village Apartment ZabljakDet virker for alle parter, og efter et hurtigt visit på det lokale turistkontor, vi kører jo stadig uden GPS og internet, finder vi vores lejlighed for de næste par dage lige uden for byen. Vi checker ind på Sun Village Apartment, en symfoni i fyrretræ og lokal kitch, men som i Kotor et ”uderum” som Udsigt fra Sun Village Apartment Zabljaker helt fantastisk. Zabljak og Durmitor nationalpark er et skisportsområde om vinteren og et område for vandre turister om sommeren. Lige så lidt som det er vinter, lige så lidt er vi vandre turister, men kaster os alligevel over temaet og får bevæget os godt ud i området både per bil og til fods.  

Zabljaks måske største sommerattraktion, er den sorte sø ”Crno Jezero” , og det skal vise sig at være noget af en omgang falsk varebetegnelse. Søen er så absolut ikke sort, derimod er den ualmindelig turkis, og skal man Den sorte sø ”Crno Jezero i Zabljakvære helt ærlig, så står denne farve også meget bedre til de storslåede omgivelser. Det er noget af et vue der møder os som vi træder ud af skovstien der fører ned til søen. Vi er nogle få, der vælger at tage turen rundt om søerne. I de tørre sommermåneder bliver søen faktisk til to, og det er ikke fordi der er gjort alverden ud Den sorte sø ”Crno Jezero i Zabljakaf stierne så det er faktisk lidt af en ”overlevelsestur” at komme rundt…. Det kan også godt være, at vi bare ikke fandt den officielle sti. 

Dagen efter tager vi igen på tur og har sat kursen mod Vrazje søen, bedre kendt som områdets badesø. Det er ikke så tit, vi ikke har ja hatten på, men den her sø er hverken værd at køre efter og endnu Tara Canyon/Tara broenmindre at bade i. I stedet kører vi til Tara Canyon/Tara broen, og her er der anderledes action på drengen. Tara Canyon er den næst dybeste canyon efter Grand Canyon, og i hvert fald en af os, får sat sin højdeskræk på lidt af en prøve, da vi går over den 165 meter høje bro, men sikke et skue.

I bunden kan man se rafting gummibådene bevæge sig ned igennem de små Tara Canyonvandfald, og i luften suser den ene zip line over kløften efter den anden og på kortere eller længere, mere eller mindre halsbrækkende ture, og selvfølgelig får vores yngste lyst til at udfordre skæbnen. 10 Euro skifter hænder og få øjeblikke senere flyver Albert i 165 meters højde i et tyndt stykke ståltråd, med 1000 kilometer i timen tværs over Tara Zip line ved Tara Canyoncanyon….hvem der havde ungdommens vovemod og udødelighed igen. Senere kigger vi lidt på områdets skifaciliter, og bliver hurtigt enige om, at det må være langrend man satser på her i området, for mængden af pister/lifter var godt nok begrænsede. 

 

 

Dagen efter kører vi den bjergtagende tur over Durmitor bjergpasset til Pluzine, en lille søvnig by ved Piva floden. Vi har Durmitor bjergpassetbooket ”hus” i Bungalow holiday, hvad der på billederne så noget større ud end hvad det reelt var, nemlig tre små hytter på rad og række. Hytterne fejlede bestemt ikke noget, enkle, pæne og rene og vores vært, en ældre Montenegrinsk herre, var meget behjælpelig, trods det at han ikke talte andet end den lokale tunge. Man kommer dog langt med fagter, smil og tre fremmedord når man virkelig vil. Omgivelserne er helt enestående, men der sker IKKE en skid i Pulzine! Alligevel ender det med, at vi både får fisket Piva riverlidt, tak for lån af fiskestang til vores vært (fangede ikke noget), og spist middag på det hyggelige lille guest house og restaurant Zvono. 

Næste morgen bliver der trykket hånd med vores vært, som sender os afsted sydpå, med håbet om et snarligt gensyn, og om at gud må være med os på vores færd…. der bliver i hvert fald sagt mange ord, smilet og slået korsets tegn. Vi skal til den lille by Rijeka Crnojevica ved Skadar søen, Balkans største sø, som Montenegro deler med deres Albanske naboer i Ostrog klostret Montenegrosyd. Inden da, har vi dog lige et par stop i både Ostrog klostret og i Podgorica, landets lille hovedstad.

Ostrog klostret er vel sagtens det helligste af det hellige man overhovedet finder i hele Montenegro og man har da også behov for, at gud holder hånden over en, mens man forcere de talløse hårnålesving, på den både alt for smalle og alt for stejle vej op til klostret. Føj for en død hund, hvor undertegnede svedte tran da vi Ostrog klostret Montenegroendelig nåede frem til parkeringspladsen… for blot her at konstatere, at der endnu var et par hundrede meter til fods op af stejle trapper, før vi var fremme ved de ”hellige haller”.

Nu var vi ikke de eneste, der havde fundet vej til klostret denne formiddag, og ret hurtigt står det klart at min ringe bedrift med bjergkørsel og en smule trappetrin på ingen måde står mål med de mange pilgrimme, der har valgt at gå hele vejen op til klostret, og mange endda på bare fødder. Det kan dog på ingen måde anbefales, heller ikke vores, på dagen valgte klipklappere. Trapperne er glatte og tag for guds skyld hellere nogle fornuftige sko på…. er sikker på han ser gennem fingrende med den lille fodtøjs detalje.

Selve klostret er ikke uden grund UNESCO beskyttet. Det er helt igennem imponerende hvordan man i 1600 tallet har formået, ikke alene at bygge, med også at fragte bygningsmaterialer de 900 meter op på den stejle klippeside, så inderligt et besøg værd. 

Biavler ved Ostrog klostret MontenegroDer er gudskelov en nemmere vej ned igen, når man som os skal mod Podgorica. Cirka en time senere, kører vi ind i landets lille hovedstad, og det er helt rigtigt hvad vi har læst i forvejen – Den er ikke den store oplevelse. At det er 40 grader varmt, hjælper nok heller ikke, nej det bedste vi kan sige om byen, er det shopping center med udsalg vi fandt på vej ud af byen igen…. 

Udsigt ved Rijeka CrnojevicaKun 30 minutters kørsel fra Podgorica, er det et helt anderledes fantastisk skue der møder os, mens vi af små bjergveje, bevæger os ned til den lille og super hyggelige by Rijeka Crnojevica. Her er tale om 100 meters total idyl med små broer, hyggelige barer/restauranter og et dyreliv der ville få selv Richard Attenborough op af stolen.

Vi har en lejlighed midt i hele herligheden, som vi trods mangel på skiltning, finder lige med det samme. Alle kender nemlig hinanden i Rijeka Crnojevica, og den første og bedste vi spørger om vej, viser sig at være vores nye værts lillebror, og simsalabim er vi indkvarteret i Apartment Jovicevic. Vi får tilbudt sejltur af lillebror, får anbefalet restaurant der ejes Rijeka Crnojevicaaf anden bror, og værtens kone har i øvrigt souvenirbutikken, men sådan er det vel i en by med 60 indbyggere. Vi snupper en velfortjent fadøl ved den mest berømte af broerne, og kan herfra følge med i en ”slangehals” fugls jagt på fisk under det klare vand, i ørrederne der i små stimer svømmer forbi, og sågar en rigtig slange der vælger at krydse vandløbet lige for næsen af os. Vi vælger familierestauranten til middag, for selvom vi selvfølgelig ikke skal føle os forpligtigede, så skal der vist ikke herske tvivl om hvis kunder der er hvis…. 

Den følgende morgen, bestiller vi for 40 euro en sejltur ud i det store vådområde og sikke en tur. Det er vores vært fra huset der er vores skipper, og der er fuld valuta for pengene. Vi suser afsted i en sprit ny speedbåd, solen sender bløde morgenstråler Skadar søenned over os, og vi har bortset fra et par fiskere her og der, det hele for os selv. Skadar søen og området omkring den, er omdannet til nationalpark, og med et fugleliv, som jeg ikke har set magen til nogen steder før, må dette sted simpelthen være enhver ornitologs vildeste drøm. Nu kan ingen af os prale af sådan en fin titel, men man kan da sine basics. Alt fra skarver, hejre, diverse andearter, isfugle, gæs og så videre og så videre, ser vi et antal helt uden sidestykke. Dejligt at se når naturen får lov at blomstre i sådan en overflod.

Undervejs fortæller vores skipper ”løgn historier” fra området, Bådtur på Skadar søenblandt andet om det store hotel med områdets måske bedste udsigt, der for år tilbage blev købt af en Belgisk dame for 1 million euro, og hvordan hun dagen efter overtagelsen, lukkede hele herligheden ned, og satte det til salg igen for 7 millioner. Det er der ingen der rigtigt har villet betale, og hotellet har nu i flere år bare stået tomt. Han fortæller også om en fransk invester, der trods nationalpark status, har fået lov at bygge et luksus hotel med tilhørende marina, og om embedsmænd der pludselig kom til penge…Korruptionen lever desværre i bedste velgående på disse kanter. Intet af dette kan dog ændre på, at vi havde en fantastisk oplevelse denne morgen. Forresten skal det også lige med, at man ud over prisen for båden, også skal betale entre til national parken, 4 euro per voksen, og at der findes mange forskellige slags ture varierende i pris fra 20 til 75 euro. 

Strand i UlcinjDet var blevet tid til at sætte ”mother nature” på standby og bevæge os ud til den Montenegrinske kystlinje og dertil hørende badebyer….. Og det blev sgu noget af en oplevelse, får når familien balkan skal til stranden, og det skal de allesammen på det her tidspunkt af året, så kan der godt blive lidt trængsel om pladserne….med mindre man selvfølgelig er ved muffen…men mere om det i del 3….

 

 

Det følgende link er det man med et smart udtryk kalder affiliated partner link. Det vil kort sagt sige at vi får lidt ud af det hvis i trykker på banneret, og i sidste ende booker via dette – Men UDEN at det koster jer ekstra i forhold til de almindeligt tilgængelige sider.….. Med andre ord, kan du betragte nedenstående som en nem måde at støtte os på, hvis du kan lide hvad du læser.


Booking.com

 

 

2 Kommentarer

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*