Tilbage i eksotiske Marokko

Appelsinsælager Souken Essaouria
Appelsinsælager Souken Essaouria

Norwegian klar til afgangVi kunne nok ikke have valgt bedre dag at flyve væk fra København end netop denne første lørdag i februar. Vejrudsigten meldte om temperaturer omkring frysepunktet og sludbyger dagen igennem, så det var sgu nok lidt svært at tørre smilet af ansigtet på vej ud mod startbanen med kurs mod Agadir.

Landet i Agadir MarokkoDe 4 en halv times flyvning, føltes en smule lange, da vi havde ”fornøjelsen” af en sprut fyldt flyver, hvoraf cirka halvdelen bestod af svenske småbørnsfamilier.

Nu kan man jo ikke fortænke at også disse familier har et behov for at komme væk fra det kolde nord, men at samtlige, og der var mange, 0 til 3 årige havde valgt at teste både deres forældre og os andre medpassagerers tålmodighed med gråd, hysteri, skrig og skål fra take off til landing havde vi ikke lige med i ligningen….så tak guderne for noise reduktion hovedtelefoner og at man er udstyret med et godt sovehjerte….og fik jeg for resten også fortalt at et af toiletterne var ude af drift, så køen til de to resterende”tønder” gjorde en tissetår til et fuldstændig uoverskueligt projekt.

Solnedgang i Agadir lufthavnPaskontrollen i Agadir lufthavn skulle vise sig at være næste test af vores tålmodighed. Her skulle der udfyldes indrejsepapirer, som det nok havde været en hel del smartere, hvis de havde været udleveret i flyet, men som i stedet nu, skulle udfyldes i den let bevægelige og alt lange kø frem til de alt for få, alvorligt udseende paskontrollører. Her gad jeg i øvrigt godt møde den grafolog der kunne tyde hvad hulen vi allesammen fik kradset ned på vores små fedtede sedler, for når man ikke engang selv kan læse hvad man har skrevet, så må det ”saftpeterknusemig” da være helt umuligt for Marokkanere, der ovenikøbet er vant til at læse nogle helt andre ”krøllede” bogstaver.

Nå men ind kom vi, for blot at blive stillet overfor nok en tålmodigheds test, køen hos biludlejeren. De må have haft et godt tilbud hos Hertz/Triffty manden, for denne aften var han den eneste der havde kunder, og lad os bare sige vi var nogle stykker og at begrebet fast track desværre ikke var en option.

Bilen vi får udleveret er der ikke noget at udsætte på, men den GPS vi har købt med i entreprisen skal vise sig at være fuldstændig smask Lokal købmand i Paradise Valley Marokkohamrende ubrugelig. Aftenens sidste og måske værste test, var simpelthen at finde vores hotel i et buldrende mørkt Agadir. En ægteskabstest der vel kun kan sammenlignes med at i fællesskab skulle samle et IKEA skab med en manual på Ungarsk og med en fremmed stemme (dog på dansk) der konstant leder en den forkerte vej……men det lykkedes….og vi er stadig gift….

Hotel Palais des Roses Hotel Palais des Roses var som at træde 4 årtier baglæns, og selv om man godt kunne fornemme fordums storhed, var det noget af en mærkværdig tidslomme vi var havnet i. Hotellet kan prale af 4 stjerner, men det må godt nok være et stykke tid siden, at manden med stjernerne har været forbi, for så generøs havde han nok ikke været hvis han var kommet forbi i dag.

Taget i receptionen på Hotel Palais des Roses Nu er vi jo næsten ”verdensberømte bloggere/rejseagenter”, så vi får det fulde udtræk og vi bliver tildelt en junior suite med tilhørende balkon på størrelse med en håndboldbane. Alt tager sig forholdsvis pænt ud i det dunkle aften mørke, og der er så rigelig plads til os alle tre. Et par stykker i den store dobbeltseng og junior i den store sofagruppe i det tilstødende værelse. Tror dog Albert ville have sat pris på nogle af de lagner og det håndklæde, som de fra reception lovede os var på vej op til flere gange…men som bare aldrig kom og så måtte vi deles om det vi kunne finde i værelset.

Dejlig italiensk restaurantLidt mad fik vi i hotellets italienske pizzeria på stranden, sød og høflig betjening, priser man ikke kunne brokke sig over….men det havde da været dejligt med et glas vin. Pizzasnedkeren burde nok også lige blive sendt på kursus i støvlelandet, for lad os bare kalde maden for meget lokalt smagende, modsat den på menukortet lovede italienske oplevelse.

Appelsin juice bod i Paradise Valley MarokkoI fuldt dagslys dagen efter, er det rimelig tydeligt at hotellet ville have godt af en solid renovering – Det er slidt, men alle er supervenlige og i virkeligheden skal man jo bare lade være med at sammenligne det med hvad man ville opleve på et 4-stjernet hotel andre steder i verden, det her er Agadir og ret skal være ret det fungerer jo, og til de ca. 500 kroner inkl. morgenmad vi har betalt, kan vi jo i virkeligheden ikke brokke os. Det skal dog nævnes at pool området er kæmpe stort og meget flot.

Paradise ValleyEfter morgenmadsbuffeten pakker vi Fiaten og tager afsted på eventyr. Vi skal op i ”High Atlas”, men skal på vejen lige lave et stop i paradis…. eller Paradis Valley som det retmæssigt hedder. Paradis Valley er en lille naturskøn dal ca. en times kørsel fra Agadir. Vejen dertil går af snørklede småveje, men det er alle pengene værd at tage denne omvej. Bjergene og de grønne palmer står i skarp kontrast til den azurblå himmel og her er virkelig smukt.

Kiosk bilenVi gør holdt ved en slags parkeringsplads, hvor der, som det skal vise sig alle vegne på denne tur, kommer en mand løbende og vinker en på plads med bilen…også selvom  man har en hel balsal, men en service som man, om man vil have den eller ej betaler 20 dirham for…men så bliver der også lagt sten bag dækkene så vi ikke triller baglæns….igen til trods for at man har trukket håndbremsen, og vogtet over bilen som var det kronjuvelerne, hvilket da faktisk er dejligt betryggende når man har bilen fuld af bagage.

Æsel transport i Paradise ValleyDet er et stort udflugtsmål, ikke bare for turister, men i virkeligheden lige så meget for de lokale som vi følges med ud til de små vandhuller som er det man kommer efter. Der skulle efter sigende være et vandfald, men det er der kun vand i meget sjældent. Vi har kun os selv at tage vare på, hvorimod de lokale slæber picnic arrangementer på størrelse med indkøbsvognene i Bilka, gløder til bål, børn i alle aldre og familiernes gamle, og her snakker vi 80 plus, har de selvfølgelig også med…rigtig hyggeligt og dejligt at se hvordan alle tager sig af hinanden.

Paradise Valley MarokkoDet hele ”smager” af hygge og sommer og godt vi lige fik suget lidt godt vejr til os, for da vi efter nogle timer i den hyggelige dal sætter os i bilen igen, går der ikke lang tid før himmelen så småt begynder at skifte farve til nogle grå nuancer som vi jo er alt for vant til hjemmefra, og temperaturmåleren begynder også så småt at ligne den fra Danmark.

På vej mod Atlas bjergeneVi har lidt bange anelser, for vi skal op i bjergene for at besøge et fantastisk sted, ”Kasbah Africa”. Et lille resort/hotel, gemt oppe i High Atlas, som vi efter megen køren ad små mærkelige veje endelig finder for enden af en muddervej bag en lille landsby ved verdens ende…men mere om det i næste blog…

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*